Sådan rør vi det gode håndværk

med 6 unikke ingredienser...

Det enkle...

RØRT handler om det enkle, om at skære det overflødige væk og nyde et simpelt måltid, der får smagsløgene til at danse. En skive brød af den bedste slags, helst ristet eller grillet, fordi sprødt og blødt er skabt for hinanden. RØRT, gavmildt fordelt - Voilà.


Det gode...

RØRT er rørt fra bunden på de bedste råvarer. Vi foretrækker de økologiske, helst fra gode lokale producenter. Hvis pålægshåndværket kalder på en ikke dansk råvare, gør vi dog en sjælden undtagelse og krydser grænsen i den gode smags tjeneste. Til gengæld bruger vi aldrig nogle former for tilsætningsstoffer.

Det grønne...

Pastinakker i januar, radiser i maj, jordskokker og selleri i oktober. Det kan ikke blive grønt nok. Vi har dog én simpel regel: Grøntsager skal spises, når de er i sæson og smagen er bedst. Selvom der er faste favoritter på vores menu, er der derfor altid udsigt til nye nuancer af grønt, når årstiden skifter.

 

Det nærende...

Indrømmet, RØRT handler om smag, ikke om fitness, og vi tæller mmmh´er, før vi tæller kalorier. Når det er sagt, er der ingen grund til, at en nytænkt pålægssalat skal være en kaloriebombe. Derfor spiller den gode, fede mayonnaise altid kun en birolle i vores produkter.

Det rene...

Det er med RØRT som med sommer og stormende forelskelser. Holdbarheden er relativt kort. Vi undgår nemlig både tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Forgængeligheden er vores garanti for en oplevelse, der altid er frisk.  

Det rørende

RØRT er altid i bevægelse. Vi eksperimenterer og undersøger, sætter råvarer sammen i nye kombinationer, og lader konsistenser mødes i uventede fusioner. Vi lærer kontinuerligt af vores erfaringer og jeres tilbagemeldinger. Men selvom vi bevæger os, er målet altid konstant: Hver eneste bid, du tager, skal røre dine sanser.